Forside

 

  syn

 regler

 nyheder

 FAQ

 forum

 links

FAQ

Ofte stillede spørgsmål - Første gang til syn? Læs mere her

 

Hvem skal stille med køretøjet?

Der er intet krav om, at det er ejeren eller brugeren af køretøjet som skal stille med køretøjet til syn.

Det vil dog ofte være en god idé selv at komme til syn med sit køretøj, da man her vil få indblik i køretøjets stand, og gjort påmærksom på eventuelle ting, som kan udvikle sig til fejl/skader.

 

Er der papirer der skal medbringes?

Det er ikke nødvendigt, eller et krav at medbringe registreringsattest  til et alm. periodisk syn af en person- eller varebil selvom dette som udgangspunkt altid er en god ide. Husk den originale. En kopi godtages ikke hvis det bliver nødvendigt. 

Er der derimod tale om et registreringssyn, skal der medbringes en udfyldt anmeldelsesblanket MO2A som kan fås på det lokale motorkontor eller i synshallen. Derudover skal du medbringe køretøjets  registreringsattest.

Er der tale om et toldsyn så husk at medbringe dokumentation for bilens tidligere registrering i udlandet og en anmeldesblanket MO2A som kan fåes på motorkontoret eller i synhallen. Ved synet kan der blive stillet krav om en vejeseddel, for at fastslå vægtdata på køretøjet, men i de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt. På mange udenlandske reg. attester står dette anført. Er dette ikke tilfældet kan en vejeseddel blive nødvendig. Spørg i synshallen hvis du er i tvivl. En vejeseddel kan fås ved henvendelse til en godkendt vejer eller måler.

 

Jeg har købt ny campingvogn, men må ikke trække den - kan jeg få vejet trækvægten op?

Ja, men dette kræver et registreringssyn og dokumentation fra køretøjsfabrikanten dvs. forhandleren / importøren for at forhøje de vægte køretøjet er "født" og typegodkendt med. Visse synshaller har disse tilladelser til at ligge på de mest almindelige modeller, men kontakt din lokale forhandler for at undersøge om det er muligt på netop din bil. Husk at medbringe dokumentation fra køretøjsfabrikanten dvs. forhandleren / importøren, køretøjets registreringsattest, husk det skal være originalen - en kopi godtages ikke og en udfyldt anmeldesblanket MO2A. Denne kan fåes på det lokale motorkontor eller i synshallen. Vær også opmærksom på om det bliver nødvendigt med trailerkørekort - B/E kørekort når du får ændret på vægtene.

Læs mere her

 

Jeg må ikke trække min campingvogn og kan ikke få ændret vægten - kan jeg veje campingvognen ned?

Ja, en campingvogn kan du faktisk veje helt ned til campingvognens egenvægt, da der ikke er krav om min. lasteevne. Tilgengæld betyder dette at man man jo selvfølge kun må laste den det mindre antal kg man vejer den ned eller slet ikke noget hvis man vejer den helt ned til egenvægten.

En trailer kan du også veje ned, men her er der visse krav der skal overholdes.

Totalvægten skal min. være 1,5 x trailerens egenvægt.

Eksempel -

Hvis egenvægten er 100kg skal totalvægten min. være 150kg. 

Man må herudover ikke nedsætte totalvægten med mere end 30% forudsat at ovenstående også er opfyldt.

Dog kan en 750kg trailer få lov til at nedvejes til en 500kg trailer.

 

Jeg har fået ændret min trækvægt - skal jeg have trailerkørekort?

For køretøjer med en totalvægt indtil 3.500 kg kan der kræves et særligt "trailerkørekort", kørekortkategori B/E, hvis man kører med påhængskøretøjer med en totalvægt på mere end 750 kg.

Skal du låne, leje eller købe et påhængskøretøj med en totalvægt på mere end 750 kg, bør du kontrollere om et almindeligt kørekort kategori B er tilstrækkeligt - eller om der kræves "trailerkørekort" kategori B/E.

Som udgangspunkt må man ikke overskride en total vogntogsvægt på 3500kg - dvs. bil og påhængskøretøj tilsammen.

Påhængskøretøjets totalvægt må ikke overskride det der svarer til bilens egenvægt + 50 kg.

Selvfølgelig må dette ikke overstige det der står noteret på bilens reg. attest som max. koblingsvægt 1 (Læs om forhøjelse af denne ovenfor) 

Alle betingelser skal som udgangspunkt være overholdt på et alm. kørekort. Læs meget mere om det her

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte Færdselsstyrelsen på e-mail: fstyr@fstyr.dk

 

Skal min bil være nysynet for at jeg kan omregistrere den?

Som udgangspunkt så nej.

Et registreringssyn bliver tit kaldet for et omregistreringssyn, men tit er det faktisk ikke nødvendigt at syne køretøjet for at omregistrere som mange tror. 

Hvis der er plader på køretøjet og den ikke er indkaldt til syn kan du umiddelbart omregistrere uden problemer.

Er køretøjet allerede indkaldt til syn skal den synes inden omregistrering. 

Står køretøjet uden plader skal den være synet indenfor et år for at kunne omregistreres, da et syn holder 1 år på et køretøj uden plader. Er det mere end et år siden skal køretøjet synes. 

Omregistrering foregår på motorkontoret. Husk at medbringe en anmeldesblanket MO2A, forsikringsbevis og original registreringsattest.

 

Kan jeg ændre synsdatoen for min bil?

Ja, du kan ændre indkaldesdatoen for din bil ved at "snyde" lidt ved at foretage et registreringssyn. Dette syn skal fortages på den dato hvor du ønsker at køretøjet skal indkaldes for eftertiden, dvs udenfor den almindelige indkaldesdato.

 Dermed får man 2 år fra denne dato hvor synet foretages. Dette skal anmeldes på motorkontoret efterfølgende, men ændringen på motorkontoret er gratis. Husk at medbringe en anmeldesblanket MO2A udfyldt i synshallen og original registreringsattest.

Når man får den nye registreringsattest kan man se den ændrede månedsdato på registreringsattesten i feltet "Periodisk syn (valgfri synsdato)

 

Jeg skal have solgt min Campingvogn - skal den synes?

Ja, som udgangspunkt skal den synes. Campingvogne, trailere og motorcykler bliver ikke indkaldt til periodisk syn, men skal tilgengæld synes ved ejerskifte, dog med visse undtagelser. Læs mere her

 

Mit stelnummer er utydeligt og næsten væk - hvad gør jeg?

Stelnummeret er det der bærer bilens identitet og følger bilen permanent uanset registreringsnummer. Det er derfor meget vigtigt at dette er intakt. Det er ikke tilladt at ændre dette eller selv ihugge et nyt uden forudgående tilladelse. Overholdes dette ikke kan det i værste fald betyde henvisning til Told og Skat og muligvis ny afgift. Synshallen kan give tilladelse til at genihugge et stelnummer hvis dette er beskadiget eller rusten. Kontakt din lokale synshal inden du gør andet og forklar dem situationen. Medbring registringsattesten som bevis for tidligere reg. og ejerskab.

De vil så lave en ID kontrol på køretøjet som dermed give tilladelse til genihugning af stelnummer. Køretøjet skal genfremstilles ( læs under omsyn) efter stelnummeret er genihugget. En sådan tilladelse / ID kontrol skal følge bilen resten af dens levetid sammen med re.attesten. Bemærk at kravet om stelnummer og typebetegelse i køretøjer frafalder hvis køretøjet er fra før 01.07.1956.

 

Jeg har en ældre bil - kan den registreres som veteran?

Hidtil har kun veteranbiler, der er registreret før 1. januar 1960, kunnet registreres til veterankørsel, men efter den 5. december 2005 kan biler, der er omfattet af pligt til periodisk syn, nu registreres til veterankørsel, hvis de er registreret første gang for mere end 35 år siden, og kun benyttes lejlighedsvis.

 

Den begrænsede anvendelse medfører, at biler, der er registreret til veterankørsel, indkaldes til periodisk syn hvert 8. år.

 

Bemærk at dette ikke ændres automatisk - du skal selv henvende dig på motorkontoret eller i synshallen.

 

 

Begrænsning i anvendelse

En bil, der er registreret til veterankørsel, må kun benyttes lejlighedsvis, og den må ikke benyttes til erhvervsmæssig personbefordring, transport af farligt gods, udrykningskørsel eller udlejning uden fører.

 

Hvornår skal bilen så til periodisk syn?

Bil, der er registreret til veterankørsel, skal til periodisk syn første gang 40 år efter første registrering og derefter hvert 8. år. Der går således ikke automatisk 8 år fra registrering til veterankørsel og til næste periodiske syn.

 

Et eksempel

 

Bilen er registreret første gang i 1970, og registreres til veterankørsel

nu (35 år efter første registrering)

 

Bilen skal så til periodisk syn i 2010 (1970 + 40), og derefter

hvert 8. år.

 

Bilen er registreret første gang i 1967, og registreres til

veterankørsel nu (38 år efter første registrering)

 

Bilen skal så til periodisk syn i 2007 (1967 + 40), og derefter

hvert 8. år.

 

Dvs. Kort sagt -

Veteran over 35 år = Billigere vægtafgift mm. men stadig alm. syn

Veteran over 40 år = Billigere vægtafgift mm. og 8 års syn.

 

Du kan få registreret din bil til veterankørsel på motorkontoret eller i synshallen i forbindelse med et registreringssyn

 

 

 

Må jeg montere Xenonlygter på min bil?

 

Som udgangspunkt nej. For at du må montere disse lovligt skal bilen være monteret med automatisk lygteregulering og lygtespulere. Manuel højde regulering fra førerpladesen er ikke tilstrækkelig.

 

 

Må jeg tune og ændre motoren i min bil?

Det må du godt, men det kræver at bilen ikke forurener og støjer mere, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at du ved syn dokumenterer, at bilen efter ændringerne lever op til kravene.

Dette kan gøres ved at få bilen målt i et godkendt prøvningslaboratorium (findes bl.a. i Sverige og Tyskland). Det kan også gøres ved at bygge bilen om, så den bliver identisk med en anden seriefremstillet model.

For biler registreret første gang i 1997 eller senere skal der yderligere fremlægges dokumentation for brændstofforbrug, fordi den grønne ejerafgift er fastsat efter dette.

Læs her nedenfor om betingelser og krav for tuning, eller læs mere under regler ellers er du velkommen i vores forum

Støj

Ved effektforøgelse under 20% gælder de generelle bestemmelser om, at bilens støjniveau (standstøj) ikke må overstige det ved 1. registrering målte niveau med 3 dB (A). Hvis der sker over 20% effektforøgelse, skal der fremlægges dokumentation for støj i form af fornyet kørselsmåling og ny standstøjsmåling.


Bilen skal kunne holde til effektforøgelsen (sikkerhed)

Effektforøgelse anses for at være sikkerhedsmæssigt forsvarlig, såfremt der kun sker op til 20% forøgelse af effekten. Hvis der sker større effektforøgelse, kræves dokumentation for bilens egnethed herfor. Dokumentationen kan bestå af en erklæring fra bilfabrikanten om bilens egnethed for effektforøgelse eller evt. bilfabrikantens beskrivelse af hvilke ændringer, der er påkrævet for at bilen fortsat vil være sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Andre former for dokumentation kan være TÜV godkendelse i henhold til Merkblatt 751 eller dokumentation for, at bilen er teknisk identisk med en anden variant, der har højere effekt.

Hvis bilen eftermonteres med kompressor med wastegate eller med turbolader, vil det i alle tilfælde anses for at have givet en effektforøgelse over 20 %.


 

Bilen skal synes og godkendes med ændringerne.

Når der er foretaget konstruktive ændringer skal bilen altid fremstilles til syn, og der skal oplyses om ændringerne. Efterfølgende vil det fremgå af registreringsattesten, at der er foretaget konstruktive ændringer.

Spørg din leverandør af tuningsdele, om tuningsdelen opfylder ovenstående krav - og bed om dokumentation til brug for synet. Som bilens ejer er det er dit ansvar at sørge for, at bilen er i lovlig stand. (Færdselsloven §67).

Det kan også af hensyn til fabriksgaranti mv. være en god idé at spørge bilimportøren, om fabriksgarantien kan opretholdes ved tuning af bilen.


Forbud mod salg af ulovlig chiptuning

Fra 1. august 2006 er det forbudt at sælge og markedsføre chiptuningsudstyr, der øger forureningen. Når et firma sælger chiptuningsudstyr, skal de give kunden dokumentation for at udstyret overholder reglerne.


Er en synet bil lovlig?

Husk, at bilen ikke er lovlig, før den er godkendt med ændringerne. Hvis bilen bliver synet, og der ikke oplyses om ændringerne, er bilen ikke godkendt med ændringerne – og dermed ikke lovlig.



Skal der betales afgift igen?

Spørgsmål om afgifter i forbindelse med udskiftning af motor og tuning mv. skal rettes til et af SKAT's fire skattecentre (Høje Taastrup, Odense, Århus og Aalborg). På SKAT's hjemmeside kan du også finde eksempler på afgørelser af, hvornår der skal betales fornyet afgift.


Læs mere under regler ellers er du velkommen i vores forum

 

Synsklar.dk © 2010