Anhængertræk
Forhøjelse af koblingsvægte.Mange biler i dag kan få forhøjet deres koblingsvægte / trækvægte på anhængertrækket. Flere er sat lavt for at de fleste kan gøre dem på alm. B kørekort.
Ønsker man at udnytte bilens fulde trækvægt, kan man i de fleste tilfælde få vejet denne vægt op. Dette bliver mere og mere almindeligt pga. de større campingvogne man kan få i dag. Det kan dog blive aktuelt med B/E trailerkørekort. læs mere om det længere nede.
At få ændret vægten kræver et registreringssyn og dokumentation fra køretøjsfabrikanten dvs. forhandleren / importøren for at forhøje de vægte køretøjet er "født" og typegodkendt med.
Visse synshaller har disse tilladelser til at ligge på de mest almindelige modeller, men kontakt din lokale forhandler eller synshal for at undersøge om det er muligt på netop din bil. Husk at medbringe dokumentation fra køretøjsfabrikanten dvs. forhandleren / importøren, køretøjets registreringsattest, husk det skal være originalen - en kopi godtages ikke og en udfyldt anmeldesblanket MO2A. Denne kan fåes på det lokale motorkontor eller i synshallen. Vær også opmærksom på om det bliver nødvendigt med trailerkørekort - B/E kørekort når du får ændret på vægtene.
For køretøjer med en totalvægt indtil 3.500 kg kan der kræves et særligt "trailerkørekort", kørekortkategori B/E, hvis man kører med påhængskøretøjer med en totalvægt på mere end 750 kg.
Læs meget mere om det her
Læs mere under regler eller kan du ikke finde svaret her eller har du andre spørgsmål er du velkommen i vores forum.
|